Maja Lucas

Oplæsning på Brøg den 7. november

Bruddet på det hellige moderskab Oplæsning og samtale om moderskab med Maja Lucas, Dy Plambeck og Cecilie Lind. Moderator: Sine Christiane Gerstenberg. 7. november, kl. 16.30-17.30 påBrøg Litteraturbar, Fiolstræde 7, København

Oplæsning på Kulturnatten, 11. oktober

  Jeg læser op på Kulturnatten den 11. oktober, hos Danske Skønlitterære Forfattere, Kronprinsessegade 34 B, 2. sal, København. Cirka klokken 19 og 20.

NY ROMAN: GENNEM NATTEN OG VINDEN

Johanne er en klog, men kaotisk alenemor. Det er svært for hende at aflevere Tore i børnehave til tiden, svært at huske at hente ham, selvom hun elsker ham inderligt. Hun glemmer madpakken, glemmer at han skal i bad, får ikke købt ind, tager ikke telefonen, glemmer at læse mails. Børnehaven truer med at kontakte kommunen, men hun undviger, hælder vodka på sin drikkedunk, reciterer digte, klarer endnu en dag. Indtil hun lukker den illegale indvandrer Dima indenfor, og deres udsatte liv spindes sammen.

Gennem natten og vinden er en rå og tyst fortælling om at være kvinde og mor – og om at være desperat på flugt fra normaliteten.

Udkom den 18. oktober 2019 på Gyldendal.