Tennisdigte
Tennisdigte er digte om sport og lyst. Om gule bolde, knæskader og grus. Om tennismakkere og tenniskampe og om at smashe, serve, slice og skrue. Om at forvandle sig til et rovdyr på banen og slippe sorgen og vreden fri, som hverdagen spærrer inde. Om at elske sin tennismakkers krop, men også have lyst til at smadre ham eller hende. Om naturen, kroppen bærer i sig, og den natur, tenniskroppen mærker, når den er åben for verden. Om at være kvinde på en mandlig arena – og om det ekstatiske ved at indtage den arena med et hårdt og præcist ketsjerslag.
Måden du rører mig på
Måden du rører mig på er en vildtvoksende og inderlig bog om sex. I bogen veksler virkelige samtaler med skønlitterære tekster i en nysgerrig og tabunedbrydende undersøgelse af krop, intimitet, kærlighed og begær.
Gennem natten og vinden
Gennem natten og vinden er en rå og tyst fortælling om at være kvinde og mor – og om at være desperat på flugt fra normaliteten.
Katrines hånd
Katrine får konstateret kræft i hjernen. Med desperat livskraft og galgenhumor indleder hun kampen mod døden. Romanen beretter om hendes sidste måneder, hvor svækkelsen ubønhørligt tager til og afslutningen rykker nærmere. Historien fortælles af steddatteren Sarah, hvis forhold til Katrine radikaliseres i lyset af sygdommen.






